Jeg er helt og aldeles uegnet som prinsesse! Både de moderne, diplomatisk konverserende og de traditionelt dekorative. Har vidst det længe, men har for nyligt opdaget endnu en årsag – egentlig udløseren til den følgende tirade om køn, mindre køn, kluns, signaler og...

Måske er det bare mig, der er umoderne og ikke kan finde ud af det der ’tro på dig selv’ mantra. Som aldrig er helt sikker på at være god nok og finder det mærkelig, bare frejdigt at vade frem og hævde egen fortræffelighed. Men solen skinner nu alligevel mere og...

Selv den svageste antydning kan kalde dem frem. Hos nogle starter den første, næsten umærkelige tilbagetrækning allerede, når man – uanset hvor diskret – bruger trylleformularen: ”… min bog…” Angsten er tydelig. Fremturer man herfra, uopmærksom og måske sulten efter andet end smalltalk, møder man glasøjnene: Tomme, livløse spejlrefleksskærme.

Udgivelsen er lakmusprøven, forfattertesten, beviset på at være god nok til at færdes i møblerede hjem. Sådan kan det i hvert fald føles på ’spirestadiet’, hvor tvivlen jævnligt angriber, mens man nervøst sammenligner sig med ’de store’ og tenderer mod at opgive på forhånd.