Uegnet som prinsesse
Jeg er helt og aldeles uegnet som prinsesse! Både de moderne, diplomatisk konverserende og de traditionelt dekorative. Har vidst det længe, men har for nyligt opdaget endnu en årsag – egentlig udløseren til den følgende tirade om køn, mindre køn, kluns, signaler og...
At blive sat pris på
Måske er det bare mig, der er umoderne og ikke kan finde ud af det der ’tro på dig selv’ mantra. Som aldrig er helt sikker på at være god nok og finder det mærkelig, bare frejdigt at vade frem og hævde egen fortræffelighed. Men solen skinner nu alligevel mere og...
De frygtede glasøjne
Selv den svageste antydning kan kalde dem frem. Hos nogle starter den første, næsten umærkelige tilbagetrækning allerede, når man – uanset hvor diskret – bruger trylleformularen: ”… min bog…” Angsten er tydelig. Fremturer man herfra, uopmærksom og måske sulten efter andet end smalltalk, møder man glasøjnene: Tomme, livløse spejlrefleksskærme.
Fundamentet fra fattigfirserne
Jeg er vokset op nær et bibliotek, heldigvis. Jeg åd ALT – fra Troldepus, over De Tre Detektiver, til skolens fulde samling af historiske romaner. Når min egen forsyning slap op, gik jeg på jagt i mine forældres valg: Konrad Lorenz, Gerald Durell og James Herriot. Blandede bibliografier. Og så lige en enkelt, heftig overraskelse: O’s historie!
Den magiske udgivelse
Udgivelsen er lakmusprøven, forfattertesten, beviset på at være god nok til at færdes i møblerede hjem. Sådan kan det i hvert fald føles på ’spirestadiet’, hvor tvivlen jævnligt angriber, mens man nervøst sammenligner sig med ’de store’ og tenderer mod at opgive på forhånd.